Godkendte hunde-zoneterapeuter

  Zoneterapi til din hund

Hvis din hund eller kat har problemer, kan zoneterapi være en løsning. Denne blide terapiform, hvor der trykkes og masseres i punkter og zoner på poterne og kroppen, har hjulpet hunde og katte med mange problemer bl.a.: 

  • Allergi
  • Maveproblemer
  • Alene-hjemme-problemer
  • Aggressionsproblemer
  • Angst
  • Betændte og fyldte analkirtler
  • Gigt

Skal din hund også have chancen med zoneterapi, kan du finde en Dyrlægeeksamineret Godkendt Hundezoneterapeut, DGH, her.

Der stilles ekstra krav til en godkendt hunde-zoneterapeut, DGH – bl.a. skal man have den 1-årige dyrlægecertificerede uddannelse til hunde-zoneterapeut hos Sano Canis, ansvarsforsikring samt efteruddannelse. Så når du vælger en DGH til at give din hund zoneterapi, får du en hunde-zoneterapeut med opdateret faglig viden og desuden optimalt forsikret – læs mere her. Når du bruger en DGH, er der mulighed for, at du kan få dækket dine udgifter til hunde-zoneterapi. Læs mere her.

Du skal selvfølgelig altid gå til dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund er syg. Her ser du nogle eksempler på hunde, der er blevet hjulpet med zoneterapi:

 

 

 

Vickey - skreg, når analkirtlerne ofte skulle tømmes

Vickey på 5 år er et gadekryds fra Bosnien. Hun led så meget af fyldte analkirtler, at hun jævnligt skulle have tømt dem under store pinsler hos dyrlægen. Hun skreg faktisk, når de skulle tømmes. Første gang Vickey fik zoneterapi, var analkirtlerne hævet, og der var sår omkring dem fordi at Vickey havde slikket sig voldsomt. Efter få minutters zoneterapi tømte analkirtlerne sig og regelmæssig zoneterapi holder problemet helt væk.

Gigtplagede Ronja klarer selv trapperne nu

Ronja er en schæfer på 9 år. Hun har slidgigt i den nederste del af ryggen. Det var blevet så dårligt, at Ronjas ejer, Kurt, måtte bære hende op og ned ad trappen. Ronja har nu fået en professionel gang zoneterapi, og Kurt giver selv Ronja zoneterapi hver dag, som han er blevet instrueret i af den professionelle hundezoneterapeut. I dag kan Ronja selv klare trapperne uden problemer.

Bufas blev hurtigt stresset og kunne ikke slappe af

Bufas startede til zoneterapi, da hun ofte og hurtigt blev stresset, fordi hun blev så glad – det lyder mærkeligt, at det skulle være et problem, at hunden er for glad, men det var det for hende. Hun kunne slet ikke slappe af, hvis vi havde gæster eller mødte andre mennesker, og hun kunne på ingen måde sidde stille og bare forholde sig i ro. Fx gav hun sig ofte til at skrige, hvis vi eksempelvis skulle sidde stille, når vi fik instrukser til hundetræning.

Nu har vi i stedet, efter 4 behandlinger, fået en hund, som virker langt mere tilpas, afbalanceret og glad.
Hun bliver stadig glad ved besøg, men nøjes med at blive glad og ikke stresset. Hun kan være i sig selv, hun er mere fokuseret til træning, og hun er blevet mere social derhjemme – som om at hun har større overskud til andre. 
Læs mere

Find din nærmeste hunde-zoneterapeut

Vores godkendte hunde-zoneterapeuter er at finde flere steder i Danmark.

Se hvor din nærmeste zoneterapeut er  >>

Er din hund/kat sygeforsikret

Nogle forsikringsselskaber dækker noget af eller hele udgiften til din hunds/kats zoneterapi, så hør dit forsikringsselskab.

Læs mere her >>

Hvad er en godkendt hunde-zoneterapeut

Godkendt henviser til, at disse zoneterapeuter er godkendt hos visse forsikringsselskaber og opfylder helt særlige krav.

Læs mere her >>

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til hundezoneterapi