PRISER OG VILKÅR

Priser og vilkår

PRAKTISK INFO & VILKÅR FOR TILMELDING OG DELTAGELSE PÅ SANO CANIS UDDANNELSER OG KURSER:

Priser och villkor för undervisning i Sverige

Al undervisning i DK afholdes i lokaler på: Sjælland: Bregnerødvej 125, 3460 Birkerød​ og Jylland:  Hagenvej 101, 7080 Børkop med mindre andet er nævnt i undervisningsprogrammet.

For at gå til eksamen kræves:

Mødepligt: Der er mødepligt i alle fag. Bliver du forhindret i fremmøde, fx pga. sygdom eller dødsfald, har du mulighed for at tilkøbe privatundervisning, som aftales nærmere. Da det er eneundervisning, vil der typisk være tale om ca. 4 timer, der erstatter weekendundervisning. Du kan også vælge at tage den tilsvarende undervisning på et andet hold, såfremt dette er oprettet.

Aflevering af opgaver: Hjemmearbejde, aflevering af opgaver og evt. feedback indgår som en vigtig del i undervisningen. Derfor skal opgaver afleveres rettidigt for at gå til eksamen, undtaget er ved sygdom, dødsfald og lign., hvor der laves særlig aftale med Sano Canis.

TILMELDING OG BETALING:

Du kan tilmelde dig ved at udfylde tilmeldingsblanketten på vores side https://sanocanis.dk/uddannelse/hundezoneterapeut/.
Når vi har modtaget din tilmelding, fremsender vi pr mail faktura. Ved netbank betaling husk da altid at oplyse faktura-nr. og dit navn, så vi kan identificere din indbetaling og reservere din plads. Du har først reserveret din plads på uddannelsen, når vi har modtaget din betaling rettidigt.

FORTRYDELSESRET

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail vivian@sanocanis.dk. Du skal gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.  Varen skal sendes til vores adresse, vi har ikke mulighed for at afhente i pakkeshops.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varer undtaget fortrydelsesretten:

Digitale varer med adgangsret.

BETALINGS-BETINGELSER FOR AT DELTAGE I UNDERVISNINGEN HOS SANO CANIS:

Holdstart fra november 2020:

Du kan vælge mellem to modeller for betaling, når du skal vælge betaling for den professionnelle uddannelse:
Model 1: Betaling i 1 rate (500 kr. i rabat): Hele uddannelsesbeløbet med fratrukket rabat = 23.300 kr.

Model 2: Betaling i 3 rater. 1. rate 9.000 kr. betales ved fakturafremsending, når vi har modtaget din tilmelding. 2. rate 9.000 kr. betales inden weekend 2 på uddannelsesforløbet. 3. rate: 5.800 kr. betales inden weekend 3 på uddannelsesforløbet.

Eksamensbevis udleveres først, når samtlige rater er betalt til Sano Canis.

Ved tilmelding til kursus for hundeejere betales hele beløbet på en gang ved fakturafremsendelse. Din tilmelding er bindende, da vi reserverer pladsen til dig alene og måske må afvise andre interesserede efter din tilmelding, og du har ikke krav på refusion, selvom du ikke deltager.

Bank: Nordea, Reg. 2403, Konto 3495537292

AFBRYDELSE AF UDDANNELSE

Du kan, om nødvendigt, afbryde dit uddannelsesforløb. Ønsker du dette, skal du meddele Sano Canis det skriftligt enten pr. brev eller på mail. Vi skal dog gøre opmærksom på, at du iflg. vores tilmeldingsformular, du har udfyldt ved tilmelding, ikke får penge retur, og du skal fortsat betale de resterende rater til uddannelsens slutdato, selvom du ikke deltager i hele uddannelsen. Vi anbefaler dig derfor at tegne en afbestillingsforsikring for din uddannelse så du er dækket godt ind.

AFLYSNING AF KURSUS:

I tilfælde af at vi må aflyse undervisningen fx på grund af en lærers sygdom, vil der tilbydes undervisning på et andet tidspunkt efter nærmere aftale.

RYGNING, ALKOHOL, ANDRE RUSMIDLER:

Sano Canis har en nul-politik mht. rygning, rusmidler og alkohol på arbejdspladsen også i undervisningssituationer. Rygere er naturligvis meget velkomne, vi be’r blot om, at man viser hensyn og foretager sin rygning udenfor og selv samler sine skod op efter sig og smider ud. Mange tak. Ved fremmøde eller deltagelse under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler, eller ved anden form for optræden som personalet vurderer er til gene eller fare for omgivelserne og/eller for deltageren selv, mister man sin plads og kan blive bedt om at forlade undervisningen uden tilbagebetaling af uddannelsesprisen.

KURSISTENS ANSVAR:

Deltagelse i al undervisning hos Sano Canis sker altid på deltagerens eget ansvar, og eventuelle personskader og ansvarsskader skal altid dækkes af deltagerens egen private Ulykkes- og/eller Ansvarsforsikring eller af deltageren selv. For en studerendes evt. gæst gælder samme regel. Priser og uddannelsens indhold, forudsætninger for deltagelse samt hvad deltagerne bør medbringe til undervisningen fremgår af undervisningsprogrammet, der er at finde på vor hjemmeside: www.sanocanis.dk. Det er alle kursisters/deltageres eget ansvar at læse vores dokument “Priser og vilkår” før tilmelding og deltagelse. Du finder dokumentet på vores hjemmeside under uddannelse. Når du har tilmeldt dig uddannelsen hos Sano Canis, så har du samtidigt accepteret vores vilkår for tilmelding og deltagelse, som er beskrevet i dokumentet “Priser og vilkår”, som altid er at finde på vores web page under “uddannelse”.

MAD OG DRIKKE:

Du er altid velkommen til at medbringe din egen mad, og vi tilbyder gratis te, kaffe og vand. Vi beder alle kursister om at hjælpe til med at rydde af efter frokost/kaffe, så lokalerne er rene og pæne efter brug.

ÆNDRINGER

Sano Canis forbeholder sig ret til ændringer; fx ændringer i kalenderen samt undervisnings planen eller sammenlægning af to hold, hvis frafald gør at holdet kommer under minimum antal elever (6 stk.).

 

Tilmeld dig vores uddannelse

Vivian Birlie

Vivian Birlie er akupunktør og zoneterapeut og har siden 1997 behandlet både mennesker og hunde.

Som mangeårig underviser har hun forfattet en del undervisningsmateriale og dette sammen med erfaring fra sit arbejde gennem 16 år i Danmarks Radio med journalistik, teknik og web har muliggjort Vivians nye bog ”Zoneterapi og akupressur til hunde”. Bogen udkom i august 2016 og den engelske udgave ”Dog reflexology and acupressure” udkom i januar 2017. Vivian udkom i 2018 på Gyldendal med Tryg og tilfreds, som beskriver hvordan du selv kan hjælpe din hund eller kat med smerter, ubehag og problemer – inkl. adfærd.

I 2020 udkom Vivian - også på Gyldendal - med Skab balance i krop og sind, en guide til at hjælpe dig med hovedpine, stress, angst, smerter, fordøjelsesproblemer og meget andet.

Vivian underviser i Sano Canis Institut, der som landets eneste tilbyder en 1-årig dyrlægecertificeret uddannelse til hundezoneterapeut.

På hendes facebookside kan man få gode råd og tips til at afhjælpe de mest almindelige lidelser hos hund og kat. Vivian blogger for Dansk Kennel Klub, hvor hun giver gode råd på hunden.dk og deres Facebookside.

Vivian holder endvidere foredrag - kontakt hende for at høre mere.