Tilskud til Zoneterapi

Godkendte hundezoneterapeuter

Nogle forsikringsselskaber dækker udgiften til zoneterapi til hund eller kat, hvis det er udført af en hundezoneterapeut fra portalen Dyrlægeeksaminerede Godkendte Hundezoneterapeuter.

Det er kun hundezoneterapeuter, der er uddannet hos Sano Canis og dermed har den 1-årige dyrlægecertificerede uddannelse, der har mulighed for at kunne blive godkendt for at sikre kvalitet, faglighed og professionalisme. For at kunne kalde sig DGH, Dyrlægeeksamineret Godkendt Hunde-zoneterapeut, kræves der ekstra meget:

– Uddannet Sano Canis Hundezoneterapeut
– Efteruddannelse kontinuerligt
– Ansvarsforsikring
– DGH – logo på faktura til identitet hos forsikringsselskab
– Journal – udarbejdet detaljeret
– CVR-nummer
– Etisk korrekt opførsel i forhold til klienter og terapiforløb

Har din hund eller kat brug for en godkendt hundezoneterapeut, så find den nærmeste her!

Du skal bare have været hos dyrlægen først og fået undersøgt eller udredt din hund eller kat.

Hør evt. om DIT forsikringsselskab dækker din hunds eller kats regninger til zoneterapi.

Meggy blev reddet af zoneterapi – EVIDENSBASERET:
se i blodprøverne, hvordan zoneterapi hjalp og læs historien her

Meggy fik 4. januar i år taget blodprøve, da hun var rigtig dårlig. Hun ville ikke spise, kastede op, var svulmet op i bugområdet, så hun havde svært ved at ligge på maven, var meget træt og ville hverken lege eller gå tur. Hun lå bare i kurven hele dagen. Blodprøven viste, at Meggys levertal (ALT) var meget forhøjet. DET LÅ PÅ 1308 OG NORMALOMRÅDET ER 0-40. Et røntgenbillede viste, at hun havde en forstørret lever, men årsagen var ukendt.

Dyrlægen gav hende binyrebarkhormon og homøopatisk medicin og ville lave en ny blodprøve 1 måned senere. Ren katastrofe. Levertallet var blevet endnu højere, så det nu lå på 1466, men dyrlægen fortsatte samme behandling. Jeg snakkede med Meggys ejer og foreslog hende, at hun fik undersøgt Meggy på et dyrehospital. Det gjorde hun, og de lavede en ultralydsscanning, der viste, at leveren var meget forstørret, men der var ikke tegn på svulster eller cancer. Hun fik at vide, at Meggy skulle fortsætte på sin medicin, der altså IKKE HAVDE HJULPET HIDTIL DA HENDES TILSTAND VAR YDERLIGERE FORVÆRRET.

Alt det her foregår i Manchester i England. Jeg skulle til Manchester d. 1. marts og undervise i 3 dage. De 3 dage gav jeg Meggy intensiv zoneterapi og viste nøje ejeren, hvordan hun selv skulle fortsætte efter, jeg var taget hjem. Samtidig havde jeg taget homøopatisk medicin med til Meggy og hun fik efterfølgende en kombination af zoneterapi og homøopatisk medicin.

11 dage efter, at jeg gav Meggy intensiv zoneterapi 3 gange og ejeren selv er fortsat med at give Meggy zoneterapi, fik hun lavet en ny blodprøve, der viste at: LEVERTALLET ER FALDET FRA 1466 TIL 510 – så det er helt fantastisk som det har hjulpet Meggy. Hun er blevet helt sig selv igen. Hun spiser, leger og går gode ture og er en glad hund igen. Ejeren fortsætter med zoneterapi og homøopati, så vi får levertallene helt på plads. Og i dag fik jeg så denne besked fra Rosie, ejeren, : Du har reddet Meggys liv!

Dyrlægen har taget Meggy af binyrebarkhormonet og anbefaler Rosie, at hun fortsætter med zoneterapi og den homøopatiske medicin, jeg havde med til Meggy!

DU KAN OGSÅ LÆRE AT HJÆLPE HUNDE: TAG DEN 1-ÅRIGE DYRLÆGECERTIFICEREDE UDDANNELSE TIL HUNDE-ZONETERAPEUT HOS SANO CANIS

rask Meg

syg opsvulmet Meg, der ikke kan ligge på maven

blodprøve fra januar

blodprøve fra februar

blodprøve fra marts

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål til zoneterapi til hund og kat

Vivian Birlie

Vivian Birlie er akupunktør og zoneterapeut og har siden 1997 behandlet både mennesker og hunde.

Som mangeårig underviser har hun forfattet en del undervisningsmateriale og dette sammen med erfaring fra sit arbejde gennem 16 år i Danmarks Radio med journalistik, teknik og web har muliggjort Vivians nye bog ”Zoneterapi og akupressur til hunde”. Bogen udkom i august 2016 og den engelske udgave ”Dog reflexology and acupressure” udkom i januar 2017. Vivian udkom i 2018 på Gyldendal med Tryg og tilfreds, som beskriver hvordan du selv kan hjælpe din hund eller kat med smerter, ubehag og problemer – inkl. adfærd.

I 2020 udkom Vivian - også på Gyldendal - med Skab balance i krop og sind, en guide til at hjælpe dig med hovedpine, stress, angst, smerter, fordøjelsesproblemer og meget andet.

Vivian underviser i Sano Canis Institut, der som landets eneste tilbyder en 1-årig dyrlægecertificeret uddannelse til hundezoneterapeut.

På hendes facebookside kan man få gode råd og tips til at afhjælpe de mest almindelige lidelser hos hund og kat. Vivian blogger for Dansk Kennel Klub, hvor hun giver gode råd på hunden.dk og deres Facebookside.

Vivian holder endvidere foredrag - kontakt hende for at høre mere.