Min hund bliver køresyg
Ferietid er for mange – også hunde – lig med meget bilkørsel. Det er ikke altid sjovt for hverken ejer eller hund, hvis hunden bliver køresyg. Jeg har gennem de sidste år i mit arbejde med hunde oplevet, at køresyge er et helt almindeligt problem for mange hunde. Det kan gøre køreturen til et mareridt, og måske medvirke til at man undgår aktiviteter med sin hund, fordi det implicerer bilkørsel. Nogle af jer kender måske til de armbånd, som man kan købe på apoteket mod køresyge. Det er faktisk et akupunkturpunk, som stimuleres via armbåndet. DU kan som hundeejer eller katteejer på samme måde stimulere akupunkturpunktet ved at trykke på din hund eller kat i det punkt, jeg vil vise her på siden.
Symptomer på køresyge hos hunde:
Hvis din hund bliver køresyg, vil den ofte stritte imod, når du beder den om at gå ind i bilen. Den er helt klar over, hvordan den får det, når først bilen kører afsted, fordi den kan huske følelsen af det ubehag, som bilkørslen indebær. Den kan blive urolig, halse og hyperventilere. Afhængigt af hvor slemt din hund lider af køresyge, vil den enten nøjes med at savle eller i værre tilfælde kan man opleve at hunden ligefrem kaster op. Hunden vil virke nedstemt og trist, og visse hunde mister appetitten og vil ikke spise de efterfølgende timer på grund af kvalme. Disse hunde vil ofte bare ligge inaktivt et stykke tid, indtil de er kommet sig ovenpå køreturen.
Hvordan kan du hjælpe din hund mod køresyge og søsyge
Dette punkt er rigtig godt ved kvalme. Derfor kan du med stort held bruge det, hvis din hund lider af køresyge eller søsyge. Du kan både bruge punktet forebyggende og akut. I bilen eller på båden kan du behandle i punktet, hvis din hund pludselig bliver køresyg eller søsyg. Fortsæt med at presse ind på punktet til hunden har fået det bedre. Billedet er fra min bog Tryg og tilfreds, som hjælper hundeejere med selv at kunne hjælpe deres hunde (og katte) med de mest almindelige lidelser inkl. adfærd. Der er fx punkter for køresyge, allergi, rygsmerter og meget andet. Læs mere om bogen på https://sanocanis.dk/boeger/
Sådan gør du: Punktet finder du på underbenet mellem albue og „håndled“.
Punktet finder du på forbenet, på underbenet mellem albue og “håndled”. Det sidder på både højre og venstre forben. Del underbenet ind i 2 lige store dele. Den halvdel, der er nærmest ”håndleddet” deler du i 3. Punktet ligger på den tredjedel, der er nærmest ”håndleddet” midt mellem de to sener. Massér i punktet 30-60 sekunder flere gange dagligt forebyggende. Husk at massere på både højre og venstre ben. Se videoen, hvis du er i tvivl.
Du kan supplere punktet med følgende træning:
Træn din hund til at køre bil.
Der er 2 aspekter at tage hensyn til for, at hunden får en god oplevelse i bilen.
Det ene aspekt er, at det fysiske ubehag reduceres eller helt fjernes, hvilket punktet hjælper med. For de fleste hunde vil det være tilstrækkelig hjælp med punktet.
Men der vil være nogle hunde, der er blevet ”stædige” i forhold til at køre bil, da de husker det fysiske ubehag, det har været forbundet med, og dette er det andet aspekt. Disse hunde skal selvfølgelig stadig have bearbejdet punktet. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at give dem positive oplevelser omkring bilen, så det negative efterhånden kommer i baggrunden og til sidst er helt væk. Det opnås ved at træne hunden fx på efterfølgende måde.
Trin 1 – køresyg hund:
Sæt dig i bilen med hunden, mens du afleder den med fx dens favoritlegetøj. Der skal være slukket for motoren. Hvis hunden ikke er urolig eller nervøs, giver du den en rigtig lækker godbid. Den må kun få godbidder, hvis den er rolig og ikke nervøs ellers forstærker du den bare i, at det er acceptabelt og helt okay at være nervøs i bilen.
Første gang tilbringer I bare måske 20-30 sekunder i bilen. Det vil være fint at komme ud inden, hunden når at blive urolig og nervøs, så det bliver en positiv oplevelse. Næste gang er det måske 1 minut, I er i bilen. Herfra kan du øge tiden stille og roligt. Øv gerne 3-5 gange dagligt.
Trin 2 – køresyg hund:
Når hunden har lært at være rolig, skal den vænnes til at sidde på sin sikre plads i sele eller i bur. Der gør du på samme måde som ved trin 1.
Trin 3 – køresyg hund:
Når hunden kan sidde roligt på sin plads i bilen, skal du være ved den og aflede den med legetøj, mens en hjælper sætter bilen i tomgang. Hunden belønnes, hvis den ikke er nervøs. Forøg gradvist tidslængden på samme måde som under trin 1.
Trin 4 – køresyg hund:
Når hunden kan sidde i bilen, mens den er i tomgang i 3 – 4 minutter, skal I prøve at køre en ganske kort tur. Forlæng tidslængden på samme måde som under trin 1. Husk at hunden kun skal belønnes, når den er rolig og ikke nervøs.
Lad være med at gå for hurtigt frem. Hvis hunden viser tegn på nervøsitet, bør du gå et trin tilbage i programmet.
Vil du selv lære mere eller arbejde professionelt med hunde (og katte), så læs mere om vores 1-årige dyrlægeeksamnierede uddannelse til hunde-zoneterapeut her.
Husk også vores aftenkursus til hundeejere og katteejere – læs mere her.