Min hund er bange
Min hund er bange
Min hund er bange for fyrværkeri og torden. Hvis du kan genkende det, så lav disse punkter fra min bog Tryg og tilfreds, som du kan købe her.
Punkterne er kendt i akupunktur og zoneterapi for at kunne hjælpe mod angst, nervøsitet, uro, rastløshed og overbegejstring. Samtidig bruges de også til at forbedre koncentrationsevnen og indlæring. For alle punkterne gælder: Gentag gerne 4-6 gange dagligt.
Nedenunder ser du de første punkter:
De grønne punkter sidder under både venstre og højre bagpote.
Det er en god idé at cirkulere i hvert punkt 20-30 sek. Punktet på venstre pote er den venstre hjertehalvdel, og punktet på højre pote er højre hjertehalvdel.
OBS: Har din hund en alvorlig hjertesygdom, bør du undgå dette punkt, da det er zonen for hjertet. Brug i stedet det skraverede punkt, som er en mildere måde at behandle hjertet på.
Det røde punkt sidder på begge forpoter under puden yderst i fordybningen, hvor poten går over i forbenet. Tryk ca. 40 sekunder på
punktet.
De næste 2 punkter er akupunkturpunkter:
Det blå punkt sidder lige mellem øjenbrynene. Tryk på punktet 40 sekunder eller kør blidt din finger op og ned i punktet flere gange dagligt.
Det røde punkt er et skæringspunkt mellem to linjer. Den ene linje er midterlinjen fortil i hovedet. Fra det forreste sted, hvor øret er hæftet på hovedet, skal du trække en linje ind
til den første linje, midtlinjen. Der hvor de mødes, har du punktet. Cirkulér blidt og meget langsomt i urets retning i ca. et minut. Hvis du masserer i cirkulerende bevægelser med hele den øverste halvdel af pegefingeren, i stedet for kun at bruge fingerspidsen, rammer du 4 andre punkter. Når du behandler disse punkter, forstærker du den beroligende og neddæmpende effekt. Samtidig har punkterne også en søvnfremkaldende virkning.
I det næste punkt, som er zonen for hjernen, arbejder du på en væsentlig del af centralnervesystemet og dermed kommandocentralen i kroppen.
Massér i cirkulære bevægelser 10-12 gange i urets retning og pump derpå i hver enkel af de små trædepuders øverste halvdel. Husk begge bagpoter for at skabe balance.
Det sidste punkt finder du på forbenet mellem albue og „håndled“. Hvis du deler underbenet ind i to lige store dele, så ligger punktet på den første del lidt under midten mellem de to sener. Punktet virker stærkt beroligende og kan også bruges hvis din hund er køresyg. Tryk ca. 40 sekunder på punktet på begge forben.
Vil du selv lære zoneterapi og akupressur? Så kan du vælge mellem vores 1-årige dyrlægeeksaminerede uddannelse til hunde-og katte zoneterapeut eller vores online kursus.
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål til zoneterapi til hund og kat
Vivian Birlie
Vivian Birlie er akupunktør og zoneterapeut og har siden 1997 behandlet både mennesker og hunde.
Som mangeårig underviser har hun forfattet en del undervisningsmateriale og dette sammen med erfaring fra sit arbejde gennem 16 år i Danmarks Radio med journalistik, teknik og web har muliggjort Vivians nye bog ”Zoneterapi og akupressur til hunde”. Bogen udkom i august 2016 og den engelske udgave ”Dog reflexology and acupressure” udkom i januar 2017. Vivian udkom i 2018 på Gyldendal med Tryg og tilfreds, som beskriver hvordan du selv kan hjælpe din hund eller kat med smerter, ubehag og problemer – inkl. adfærd.
I 2020 udkom Vivian - også på Gyldendal - med Skab balance i krop og sind, en guide til at hjælpe dig med hovedpine, stress, angst, smerter, fordøjelsesproblemer og meget andet.
Vivian underviser i Sano Canis Institut, der som landets eneste tilbyder en 1-årig dyrlægecertificeret uddannelse til hundezoneterapeut.
På hendes facebookside kan man få gode råd og tips til at afhjælpe de mest almindelige lidelser hos hund og kat. Vivian blogger for Dansk Kennel Klub, hvor hun giver gode råd på hunden.dk og deres Facebookside.
Vivian holder endvidere foredrag - kontakt hende for at høre mere.