Her er Sofus på 5 år. I 3 år har han lidt af allergi. For 2 måneder siden var Sofus så plaget af allergi, at hans pels var i totter, og han havde mange røde plamager på ryggen. De kom af, at han bed og kradsede sig til blods fordi han havde så meget kløe. Det påvirkede også hans adfærd. Han ville ikke længere kløes og nusses. Sofus er blevet sensibiliseret (vaccineret) mod allergien igennem et halvt år hos dyrlægen uden det hjalp.
Han har fået binyrebarkhormon (Medrol), der hjalp ham, men også gjorde at han tabte sig, blev voldsomt tørstig og tabte muskelfylde. Så han stoppede med det igen.
Jeg har givet ham 3 professionelle behandlinger fra 1. juni 2017 og hans ejer har givet ham hjemmebehandling mellem mine behandlinger. I dag er Sofus en helt anden kat. Han kløer sig stort set ikke mere og pelsen er så fin. Han er blevet kælesyg og legesyg igen.